Har du husket din indbo- og ansvarsforsikring?

Hver femte 18-29-årig glemmer at tegne en indbo- og ansvarsforsikring. Har du styr på din?

Det er vigtigt at have styr på indboforsikringen. Ifølge data fra Danmarks Statistik og Forsikring & Pension har 54% af unge under 21 år ingen indboforsikring. Blandt de 21-24-årige er det 30,5%, som har sparet indboforsikringen væk. Nogle glemmer at tegne den, mens andre bevidst fravælger at blive forsikret. Grunden hertil kan f.eks. være, fordi de tænker, at deres personlige ejendele ikke har den store værdi. Det kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke har dækningen på plads, hvis uheldet skulle ske.

En indboforsikring dækker bl.a. skader på dit eget indbo og private ejendele, f.eks. møbler, smartphone, computer, tøj og cykel. Selvom dine personlige værdier ikke synes store, løber det hurtigt op, hvis du pludselig skal til at reetablere dit hjem pga. brand eller vandskade i din lejlighed eller på kollegieværelset. I sådan et tilfælde får du ingen erstatning til en midlertidig bolig, hvis du kommer til at stå uden tag over hovedet og ikke har en indboforsikring. Det samme gælder, hvis du f.eks. får indbrud eller din cykel bliver stjålet.

Ansvarsdækningen er inkluderet

Indboforsikringen inkluderer også en ansvarsdækning, som dækker, hvis du er skyld i, at andre kommer til skade, eller du ødelægger deres ting, f.eks. hvis du påkører en cyklist eller ødelægger en kammerats fjernsyn.

Ved personskade kan det i værste fald give varige men og nedsat erhvervsevne. Det kan indebære et erstatningskrav i millionklassen og en gæld resten af livet, hvis ikke du har din forsikring på plads.

Uheld kan ske for alle

Alle kan komme galt afsted. Også dem, som ikke er forsikringsdækket. Om du er over eller under 29, så har du ikke råd til at lade være med at være forsikret. Lad os tage en uforpligtende snak om dine muligheder.

Udfyld formularen