Klar, parat - fuld forårsfart!

Endelig er det tid til at finde motorcyklen frem, suse afsted og mærke vinden igen. Og så er det selvfølgelig oplagt at give motorcyklen et eftersyn.

Vi har lavet en huskeliste over alt det, du bør tjekke igennem, så din motorcykel kan blive klar til en ny sæson på vejene. Den finder du længere nede på siden.

Lav et grundigt eftersyn af din motorcykel inden du bevæger dig ud på landevejene igen. Se tjeklisten igennem for, om du har husket det hele.

 

  • Efterse motorcyklens dæk - tjek dækmønster og dæktryk. Hvis de er nedslidte, kan det have betydning for din og andres sikkerhed i trafikken, og så skal du overveje at udskifte dem. Det er lovpligtigt at dækkene skal have en mønsterdybde på 1 mm. Dog er det en god idé at skifte dem før for at kunne fastholde et sikkert vejgreb.
     
  • Udskift luftfilter, oliefilter og olie, smør kæden – det plejer motoren, så den belastes mindst muligt. Efterse slanger og kabler for, om de er møre eller utætte.
     
  • Tjek bremseklodser og bremsevæske. Det er en vigtig forudsætning for, at din motorcykel kan køre sikkert på vejene.
     
  • Gennemgå batteriet – er der strøm på, eller skal det genoplades?
     
  • Tjek det elektriske udstyr – der kan for eksempel opstå ir ved samlingerne, som skal fjernes før det forværres.
     
  • Undersøg om alle lygter fungerer, og at lyset virker, herunder blinklys og stoplys. Det er med til at opretholde din sikkerhed på vejene, så andre bilister ikke overser dig.
     
  • Vask og polér motorcyklen - så fjerner du skidtet og beskytter motorcyklen mod vind og vejr. Brug eventuelt en lakstift til stenslag og småskrammer, og slut af med en lakforsegling. Det er også en god idé at tjekke, om noget bør efterspændes eller udskiftes.
     
  • Tjek om dit udstyr er klar – hjelm, tør, handsker og støvler. Det skal være opdateret og i god stand, så du kan føle dig sikker på din næste køretur.
     
  • Til sidst er det vigtigt, at du har styr på din ulykkesforsikring. Det er en god idé at tjekke op på, hvordan du er forsikret, inden du suser på nye eventyr med motorcyklen. Så kan du nemlig føle dig sikker og tryg ved at tage af sted.