Få din bil til at shine på max 2 timer hos Carbucks
Selv en lille ridse eller bule kan tage fokus og i værste fald føre til større skader. Derfor har vi indgået et samarbejde med Carbucks, der har specialiseret sig i hurtig og effektiv udbedring af kosmetiske skader på bilen.
Hvor et traditionelt værkstedsbesøg ofte indebærer flere dages ventetid, har Carbucks gjort processen enkel og effektiv. Det betyder, at de fleste ridser, buler og mindre skader kan udbedres på kun 2 timer – med et resultat, der får skaden til helt at forsvinde. Du er hurtigt tilbage på vejen.
Hurtigt, nemt og uden besvær
Er du i tvivl om, hvorvidt din skade kan repareres? Start med et gratis online skadetjek – helt uden tidsbestilling. Det er nemt og uforpligtende.
Bemærk, at du som minimum skal have kaskodækning for at benytte Carbucks. Har du tilvalgt parkeringsskadedækning, kan du samtidig undgå at betale selvrisiko ved reparation hos Carbucks.
Hvad kan Carbucks hjælpe med?
Hos Carbucks får du:
- Reparation af lakskader, ridser, buler og revner
- Overfladereparationer og mindre kosmetiske skader
- Hurtig service – bliv kørende på 2 timer, så du slipper for lånebiler og lang ventetid
- Ekstra tryghed med 5 års garanti på reparationen og 3 års garanti på reservedele.
Større strukturelle skader, rustgennembrud eller problemer med elektronik kræver et specialværksted – men er du i tvivl, er Carbucks’ gratis skadetjek altid et godt sted at starte. Book her.
Kvalitet, du kan stole på
Hos Carbucks bliver din bil behandlet af faguddannede pladesmede og autolakerere. De arbejder efter KS2000, Danmarks førende system for kvalitetsstyring på autoværksteder – din garanti for et flot og holdbart resultat.
Brug tiden, mens din bil bliver fixet
De forskellige Carbucks-værksteder ligger tæt på storcentre og butikker, så du kan nå dine indkøb, mens bilen bliver repareret.
Du er også velkommen til at slappe af i Carbucks’ lounge med gratis kaffe og wi-fi.