Hvad kan vi hjælpe dig med?

Find svar på ofte stillede spørgsmål her

Om egne forsikringer
Hvor får jeg et overblik over mine forsikringer?

Via Min side kan du få et overblik over de forsikringer, der er købt med dit CPR-nr. Hvis du/I vil have et samlet overblik over jeres husstand, skal I give hinanden fuldmagt via Min side.

Hvor kan jeg se betingelser for, hvordan mine forsikringer dækker?
  • Du finder en overbliksside over vores forsikringsprodukter her. Under hver enkelt forsikringsprodukt ligger de nyeste betingelser og faktaark.
  • Eksisterende kunder fra før 1. feb. 2021 kan have en tidligere udgave af forsikringsbetingelserne, hvilket vil fremgå af din police. Du finder de tidligere udgaver af forsikringsbetingelserne her
Hvordan ændrer jeg min adresse, mit telefonnr. eller min mailadresse?

Via MinSide kan du selv ændre dine kontaktinformationer.  Du er også velkommen til at kontakte kundeservice.

Hvordan ændrer jeg dækning af mine forsikring eller får tilføjet nye dækninger

Du kan altid få kundeservice til at hjælpe dig med at ændre dine forsikringer. Dine forsikringer skal altid passe til dine behov og tilpasses, hvis noget i dit liv har ændret sig. Venligst kontakt kundeservice, så gennemgår vi dine forsikringer sammen.

Er jeg VærdiPlus kunde med adgang til rabatter og fordele?

Du er automatisk VærdiPlus kunde, hvis du har kombineret din indboforsikring med 2 af disse forsikringer: Husforsikring - Sommerhusforsikring - Ulykkesforsikring - Bilforsikring - Motorcykelforsikring. Se mere om rabatter og fordele her.

Jeg skal flytte, hvad gør jeg med mine forsikringer?
  • I de fleste tilfælde får vi automatisk besked fra folkeregistret og ændrer herefter din adresse. (Du melder flytning på borger.dk). Men hvis du har hemmelig adresse, får vi ikke besked, og derfor skal du selv kontakte os på tlf. 74 42 75 00 med din nye adresse.
  • Du skal være opmærksom på:
    • At flytningen kan ændre prisen på dine forsikringer. Hvis du vil kende den nøjagtige pris, inden du flytter, så kontakt kundeservice.
    • Hvis I flytter sammen, skal I kun betale for én indboforsikring, men måske skal indboværdien ændres.
    • Hvis I flytter fra hinanden, skal I beslutte, hvem der overtager eksisterende forsikringer, og hvem der skal tegne nye forsikringer.
Hvordan opsiger jeg mine forsikringer?
  • Du kan opsige dine forsikringer, når du vil. Der er et opsigelsesvarsel på løbende måned + en måned. Kontakt kundeservice hvis du ønsker at opsige dine forsikringer.
  • Vær opmærksom på, at du ikke må ikke opsige de forsikringer, som er lovpligtige, førend de er overtaget af et andet selskab eller anden ejer, det kan f.eks. være ansvarsdækningen på din bil, andre køretøjer eller hund. 
  • Se gebyr for opsigelse her.
Jeg har solgt min bil eller mit hus/sommerhus – hvad gør jeg med mine forsikringer?
  • Når din bil bliver omregistreret eller afmeldt via Motorkontoret, får vi automatisk besked, og annullerer herefter din bilforsikring.
  • Når du sælger dit hus/sommerhus, skal købers forsikringsselskab opsige din husforsikring. 
Om regninger og betalinger
Hvordan tilmelder jeg mig e-Boks?

Med e-Boks har du dine dokumenter samlet ét sted med nem og hurtig adgang. Med tiden lægger vi flere og flere dokumenter i e-Boks, og dermed får du både hurtigere informationer samt mindre papir fra os. Det er både godt for dig og mig og miljøet. 

Sådan tilmelder du Sønderjysk Forsikring til din e-Boks:

  • Log på e-Boks.dk med dit NemID.
  • Vælg ”Tilmeld flere afsendere”.
  • Søg efter Sønderjysk Forsikring og tryk på ”Tilmeld”.
  • Når du er tilmeldt e-Boks, vil du modtage en mail, når der ligger digital post fra Sønderjysk Forsikring i din e-Boks.
Hvordan tilmelder jeg mig Betalingsservice?

Du tilmelder dig samtidig med, at du bestiller dine forsikringer. Du kan også tilmelde dig via din bank eller via din netbank. 

Hvordan foregår betalingen – og hvilke afgifter og gebyrer er der?

Få et overblik over betaling, afgifter og gebyrer her.

Jeg har fået en rykker – hvad skyldes det?
  • Der kan være flere årsager til, at du har fået en rykker. Det kan være fordi:
    • Du har ikke betalt dine forsikringsregninger til tiden (Vi anbefaler, du tilmelder dig Betalingsservice, så betalingen sker automatisk).
    • Du har modtaget en separat regning på din selvrisiko ifm. en skade. Denne regning har du ikke betalt.
    • Din bank har afvist din Betalingsservice-aftale.
    • Du har selv afvist din betaling.
    • Du har skiftet bank, men ikke fået overflyttet din Betalingsservice-aftale. 
  • Kontakt kundeservice hvis du er i tvivl. 
Sker evt. tilbagebetalinger/udbetalinger via NemKonto eller på anden vis?
  • Hvis vi skal udbetale penge til dig, sker det som udgangspunkt via NemKonto. Se mere om NemKonto.
  • Hvis du ikke ønsker udbetaling til din NemKonto, skal du give os skriftlig besked på info@soenderjysk.dk. Vi kan i stedet indsætte beløbet på en anden konto eller udbetale det på en check. (Udbetaling på check sker mod et gebyr på 50,- kr.)
Om skade
Hvordan anmelder jeg en skade?
  • Du kan anmelde de fleste skader via Min side.
  • Undtaget er skade i forbindelse med leasingaftale, ulykke samt skader på din ferie. Se mere i vejledning her.
  • Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 73 40 41 49.
Hvordan får jeg adgang til Min side?
  • Gå til Min side her. Hvis du er kunde hos os, kan du få adgang til Min side ved at logge ind med dit NemID. Bemærk første gang du logger ind, skal du også angive dit CPR-nr.
  • Når du kommer ind på Min side, kan du se de forsikringer, der er tegnet med dit CPR-nr.
Hvad gør jeg, når skaden er sket?
  • Når skaden er sket, er der 4 råd, som er vigtige at følge:
    • Sørg for at begrænse skadens omfang så meget som muligt.
    • Sæt først reparationen i gang, når du har fået grønt lys fra Sønderjysk Forsikring.
    • Lad være med at fjerne eller smide beskadigede ting væk. Tag eventuelt nogle fotografier af skaden, hvis udbedring ikke kan vente til taksators besigtigelse.
    • Lad være med at anerkende en eventuel erstatningspligt, men overlad dette til Det Faglige Hus Forsikrings eksperter. 
  • Skyldsspørgsmål og erstatningsansvar ved ansvarsskader (f.eks. ved biluheld) er komplekse områder, hvor du altid bør overlade det til os at tage stilling til, om du eller en af de andre sikrede under forsikringen er ansvarlige for en given skade. Lad derfor være med at give tilsagn eller påtage dig skyld over for skadelidte, da du herved blot risikerer selv at skulle betale erstatning, hvis skaden ikke er dækket af forsikringen.
  • Har du brug for øjeblikkelig assistance i forbindelse med en akut skade, kan du kontakte selskabets alarmcentral døgnet rundt på telefon 73 40 41 49.

Fandt du ikke svaret? Vi er klar til at hjælpe.

  • Tlf.: 73 40 41 49

    Vores telefoner er åbne mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-14.
    Har du brug for akut hjælp, kan du tage fat i os døgnet rundt. Se mere her.

  • Mail: info@detfagligehusforsikring.dk

    Vi besvarer mails inden for samme åbningstid som gælder ved telefoner. 

  • Kundecenter: Strandbygade 16, 6700 Esbjerg.

    Vores kundecenter er åben på hverdage: mandag – torsdag kl. 10-16 og fredag kl. 10-14. Du er velkommen til at komme forbi. 

Du kan også bestille et opkald eller et tilbud ved at udfylde formularen. 

Vil du vide mere?

Vi hjælper dig hurtig videre – uanset om du ønsker et tilbud eller blot har et spørgsmål.

"*" indikere påkrævet felter

Hidden
Hidden
Er du kunde i forvejen?

Hos Det Faglige Hus Forsikring passer vi godt på dine oplysninger. Se hvordan vi bruger dine oplysninger her

Gør det selv - hjælp

Brug Min side til at anmelde skader

Du kan se mere om at anmelde skader her.

Sådan får du autohjælp i Danmark

Hvis du har tilkøbt autohjælp i Danmark, kan du få hjælp ved SOS Dansk Autohjælp døgnet rundt.
 

De eneste informationer, du skal bruge, er:

  • Dit registreringsnummer på bilen
  • Direkte tlf. nr. til SOS Dansk Vejhjælp, som er 70 10 80 90.

 

Du kan også downloade deres vejhjælp-app her, så er det hurtigt og nemt at få hjælp, hvis uheldet er ude. 

Sådan får du hjælp på ferierejsen i udlandet

Hvis du har en ferierejseforsikring, kan du få hjælp ved SOS International døgnet rundt.
 

De eneste informationer, du skal bruge, er:

  • Policenummer på din rejseforsikring (som også er din indboforsikring)
  • Direkte telefonnummer til SOS International, som er (+45) 38 48 92 92
Vær opmærksom på om du skal have grønt kort med til udlandet

Det grønne kort er dit bevis for, at bilen er ansvarsforsikret. I de fleste lande er det ikke nødvendigt at medbringe det grønne kort, her er din nummerplade bevis nok. Dette gælder EU-landene samt Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien.

Dog skal du medbringe det grønne kort i lande som: Albanien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, F.Y.R.O.M (Former Yugoslav Republic of Macedonia), Hviderusland, Iran, Israel, Marokko, Moldavien, Montenegro, Rusland, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine.
 

Du kan bestille det grønne kort i Kundeservice.

Download Rødt Kort appen, hvis du skal køre i udlandet

Hvis du har kaskoforsikring til din bilforsikring, har du adgang til vejhjælp i udlandet via SOS International. Som udgangspunkt behøver du ikke medbringe det røde kort (hverken elektronisk eller på papir). Du skal blot have dit registreringsnummer og telefonnr. til SOS International, som er (+45) 70 10 50 52.

Har du brug for vejhjælp, kan du tilkalde hjælp her

Se mere om rødt kort og download app her.

Bestil medicinsk forhåndsvurdering, hvis du har en sygdom og vil på ferie

Vil du have styr på, hvordan din rejseforsikring dækker, hvis du har sygdom inden afrejse, så skal du få en medicinsk forhåndsvurdering.

Bestil direkte hos SOS International her.   

Få overblik over dine forsikringer

Som kunde har du altid adgang til selvbetjeningen Min side. Her finder du overblik over dine forsikringer, og hvad de dækker. Her kan du også hurtigt anmelde skader og give andre fuldmagt til at handle på dine vegne.
Min side finder du her