ID-sikring og Web Clean-up
Du efterlader oplysninger om dig selv i al din online færden. Er dine personfølsomme oplysninger først blevet misbrugt, kan det blive en længerevarende proces at rydde op i efterfølgende. Derfor skal du passe godt på din identitet og dine personlige oplysninger. Hos os får du gratis ID-sikring og Web Clean-up med i indboforsikringen.
ID-sikring
ID-sikring er uundværlig i dag, hvor flere og flere bliver udsat for identitetstyveri ved at kriminelle køber varer, opretter kreditkort eller ansøger om lån i deres navn. For de cyberkriminelle skyr ingen midler for at stjæle penge.
Du efterlader digitale oplysninger om dig selv flere steder, end du måske lige tænker over, f.eks. på dine personlige konti – sociale medier, webshops, abonnementstjenester osv. Konti som disse indeholder personlige data om dig, f.eks. navn, mail, adgangskoder, telefonnummer og adresse.
Hvis dine personoplysninger bliver hacket og havner i de forkerte hænder, kan du risikere, at de bliver misbrugt. Derfor skal du passe godt på din identitet. Med i indboforsikringen hos Det Faglige Hus Forsikring får du gratis ID-sikring. Det sikrer dig, at du kan få hurtig hjælp til at rydde op, hvis du har været udsat for identitetstyveri.
Som kunde hos os har du altid et sted, du kan henvende dig, hvis du har mistanke om identitetstyveri eller bliver udsat for det.
Web Clean-up
Med Web Clean-up kan du få forebyggende rådgivning, hjælp til at fjerne uønsket online-materiale og mulighed for at lade os klare sletteprocessen.
Eksempler på, hvad vi kan hjælpe dig med at rydde op i:
- Uønskede og/eller krænkende billeder og videoer
- Krænkende kommentarer og trusler
- Online mobning og andet chikanerende materiale
- Personfølsomme oplysninger
- Falske profiler på sociale medier
- Hackede konti som f.eks. e-mailkonti
Tips og gode råd til, hvad du kan gøre for at beskytte din identitet og personlige oplysninger:
- Tøm din mail indbakke jævnligt. Du kan evt. sætte lås på.
- Opbevar aldrig dit NemID-nøglekort sammen med bruger-id og/eller adgangskode.
- Skift dine adgangskoder med jævne mellemrum og hold alle programmer på din computer opdaterede.
- Lær dine børn om gode it-vaner og en sikker online adfærd.
- Undgå at dele personfølsomme oplysninger online, f.eks. på sociale medier.
- Send aldrig fortrolige og personfølsomme oplysninger i en e-mail. Vær kritisk, hvis du bliver bedt om f.eks. at sende dit login til NemID. Det vil en offentlig myndighed eller din bank aldrig bede dig om.
- Oplys kun fortrolige oplysninger som cpr-nummer på websider, som du har tillid til (kig efter en hængelås eller ’https’ efter web-adressen).
- Brug antivirusprogram, en firewall og et anti-spywareprogram på din computer til at beskytte mod angreb og andre skadelige programmer.
- Sørg for at kryptere dit trådløse netværk.
- Sørg for at dine bærbare enheder er sikre. Du kan evt. lave en internet-søgning på ”sikker-smartphone” for at blive klogere på, hvordan du sikrer dig bedst muligt.
Ring til os på tlf. 70 25 60 08 og få hjælp af vores dygtige rådgivere.
Tips til en bedre digital sikkerhed
Passwords
- Del ikke dit password med nogen.
- Brug forskellige passwords til alle dine digitale konti.
- Vælg et stærkt langt password med store og små bogstaver, tal og specialtegn.
- Brug to-faktor verificering alle steder, hvor det er muligt.
- Brug evt. en password-manager, så skal du kun huske et stærkt password til manageren, som giver adgang til alle dine andre passwords.
- Gennemgå sikkerhedsindstillinger på dine konti.
- Opgiv din mailadresse og telefonnummer for at tillade, at din konto kan gendannes.
Generel online sikkerhed
- Oplys kun fortrolige oplysninger på websider, som du har tillid til (se efter en hængelås eller ’https’ efter web-adressen).
- Lær dine børn gode it-vaner og sikkerhed på nettet.
- Brug både antivirusprogram og firewall på din computer.
- Kryptér dit trådløse netværk.
- Send aldrig fortrolige og personlige oplysninger i en mail. Vær kritisk, hvis du bliver bedt om f.eks. at sende dit login til NemID. Det vil en offentlig myndighed eller din bank aldrig bede dig om.
- Undgå at oplyse fortrolige og personlige oplysninger på sociale netværk.
Har du husket din indboforsikring?
En indboforsikring er altid vigtig at have, uanset om du bor til leje i en lejlighed eller i eget hus. Med en indboforsikring hos Det Faglige Hus Forsikring er dine ejendele altid sikret i tilfælde af f.eks. en vandskade eller indbrud.