Er der sket forandringer i dit liv?

Store som små ændringer i dit liv kan have betydning for dine forsikringsdækninger, som måske skal justeres eller opsiges.

Lad os hjælpe dig med at tilpasse din forsikringsdækning eller komme godt videre.

Kontakt os

Ændringer i din hverdag

Er din bil blevet solgt? Er dit barn flyttet hjemmefra? Eller skal du flytte? Der kan være mange grunde til, at din forsikringspolice skal justeres til eller måske opsiges.

Vi er kede af, hvis du overvejer at opsige dine forsikringer i Det Faglige Hus Forsikring, men vi håber, at du vil give os muligheden for tjekke og justere dine forsikringsdækninger til dine nuværende behov.

Hvis du er i tvivl om noget i din forsikringspolice eller har spørgsmål, hjælper vi selvfølgelig gerne. Måske er du bedre dækket, end du tror? Få tjekket dine forsikringsdækninger, så du er sikker på at have den bedste forsikringsløsning, som passer til netop din hverdag.

Ring til os på tlf. 73 40 41 49

Hvordan opsiger du en forsikring?

Du har mulighed for at opsige de fleste af dine forsikringer selv. Opsigelse af forsikring skal altid ske skriftligt på info@detfagligehusforsikring.dk.

Vær opmærksom på, at du i nogle tilfælde skal betale et opsigelsesgebyr. Det vil fremgå af dine forsikringsbetingelser.

Flytter du dine forsikringer over til et andet forsikringsselskab, vil de klare opsigelsen af dine forsikringer.

Opsigelse ved hovedforfald

De fleste forsikringer kan du opsige gebyrfrit med en måneds varsel til forsikringens hovedforfald (det tidspunkt hvor forsikringen udløber eller skal fornyes).

Forkortet opsigelse

Opsiger du en forsikring med kort opsigelsesvarsel, før hovedforfald, skal du betale et gebyr ved opsigelsen.

Opsiges forsikringen inden for de første 12 måneder, opkræves et supplerende gebyr.

Du har også mulighed for at opsige din forsikring med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned mod betaling af et fastsat gebyr. Læs mere om vores gebyrer her.

Bilforsikring – særlige regler

Din bils ansvarsforsikring er lovpligtig. Opsigelse af bilforsikringen kan ske, hvis du køber en ny bil og den gamle bil afmeldes eller sælges. Hvis din bil omregistreres til en ny ejer, så ophører din forsikring hos os automatisk.

Hvis du overflytter din bilforsikring til et andet forsikringsselskab, giver det nye forsikringsselskab besked til Motorregistret om, at bilen er forsikret hos dem.

Bygningsbrandforsikring – særlige regler

Det er kun muligt at opsige en bygningsbrandforsikring, hvis du ikke har lån eller pant i ejendommen, eller hvis brandforsikringen bliver overtaget af et andet forsikringsselskab.

Opsigelse i forbindelse med dødsfald

Når en af dine nære er gået bort, er der meget at tænke på og en masse praktisk, som skal ordnes. Vi vejleder dig igennem processen, hvis den afdøde havde sine forsikringer hos os.

Ved ændring eller sletning i forsikringsforhold

Hvis du vil ændre eller slette afdødes forsikringsforhold, skal du sende en kopi af skifteretsattesten til os på info@detfagligehusforsikring.dk.

Du kan også sende en kopi af skifteretsattesten fysisk med post til: Det Faglige Hus Forsikringsagentur A/S, Strandbygade 16, 6700 Esbjerg. 

Hvis du er efterladt samlever/ægtefælle

Hvis du står som betaler af jeres fælles forsikringer, skal du kontakte os, så forsikringerne kan blive tilpasset.

Hvis den afdøde står som betaler af jeres fælles forsikringer, skal du kontakte os, så du kan overtage boets forsikringer. Ring på tlf. 73 40 41 49 eller send en mail til info@detfagligehusforsikring.dk.

Har I fælles bil, som er registreret i afdødes navn, skal den omregistreres.

Har du brug
for hjælp?

Vi sidder altid klar ved telefonen til at vejlede dig.

Ring til os

73 40 41 49

Eller log ind på Min side

Log på Min side