Hold fri i dit sommerhus
Sommerhuset er dit fristed. Derfor anbefaler vi at tegne en sommerhusforsikring for at undgå uforudsete og uønskede udgifter. Det giver tryghed, så du kan slappe af og nyde fritiden i dit sommerhus.
Sommerhusforsikringen er ikke lovpligtig, men hvis du har lån i huset, skal du som minimum have en brandforsikring. En sommerhusforsikring hos os kan skræddersyes efter dine behov og således dække de fleste typer af skader på sommerhus og indbo. Afhængigt af hvad du vælger til og fra, dækker vi skader forårsaget af brand, storm, vandskader, tyveri, hærværk, rådskader, rørskader, svampe- og insektskader.
Derudover kan du frit vælge, om du f.eks. også vil forsikre indboet, hvis du udlejer dit sommerhus. Det kalder vi en fleksibel løsning. Vi vejleder gerne, hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge.
Vi anbefaler, at du tilvælger en lejerskadedækning, hvis du udlejer dit sommerhus. Så er du nemlig dækket, hvis dine lejere skader huset eller indboet.
Pia Golsche Knappe / Kundedirektør
Fleksibel forsikringsløsning
Skræddersy din forsikring med tilvalg, så den passer til dine behov.
Dækning af huset
Vi dækker dit sommerhus – også når du ikke bruger det.
Sikkerhed ved udlejning
Lejerskadedækning dækker skader, hærværk eller tyveri forvoldt af lejere.
Hvad indeholder Sommerhusforsikringen?
Brand og brandskade
- Dækker skader, der opstår som følge af brand, lynnedslag, eksplosion og kortslutning i sommerhusets faste installationer og hårde hvidevarer.
- Dækker følgeskader fra brandskader, f.eks. vandskade efter slukningsarbejde m.m.
Tilvalg - hvis du vil være bedre dækket
Anden bygningsskadedækning
Forsikringen dækker skader som følge af tyveri, hærværk, storm, sky- og tøbrud, frostsprængninger af rør og røranlæg, glas- og kummeskader og andre pludselig opståede skader samt ansvarsdækning og retshjælpsdækning ved private tvister.
Indbodækning
Dækker sommerhusets faste indbo i tilfælde af brand, el-skade, indbrud, simpelt tyveri, hærværk, udsivning af væsker, stormskader samt køle- og dybfrostskader.
Lejerskadedækning
Hvis dit sommerhus udlejes, skal du vælge en lejerskadedækning for at være dækket ved pludselige skader, hærværk eller tyveri forvoldt af lejere.
Svamp- og insektskade
Dækker hvis træværket på dit sommerhus bliver angrebet af svamp eller insekter, så træet f.eks. bliver nedbrudt eller får nedsat bæreevne.
Rådskade
Dækker de skjulte bygningsdele, som du ikke har haft mulighed for at vedligeholde.
Rørskade
Dækker reparation og omkostninger forbundet med sporing af utætheder i skjulte vand-, varme-, gas-, olie- og afløbsrør samt el- og varmekabler i sommerhuset.
Stikledningsdækning
Dækker hvis der opstår skader på udvendige ledninger i jorden til vand-, varme-, gas-, olie- og afløbsrør samt el- og varmekabler, som du er forpligtiget til at vedligeholde, og som forbinder bygningen til hovedledningen i vejen.
Fakta og betingelser - hvis du vil vide endnu mere
Her kan du få styr på alle detaljer i sommerhusforsikringen:
- Se faktaark for sommerhusforsikring.
- Se betingelser for sommerhusforsikring.
Er du eksisterende kunde fra før 1. februar 2021, kan du have en tidligere udgave af forsikringsbetingelserne, hvilket vil fremgå af din police. Disse kan du se her.
Vil du høre mere?
Vi tilpasser forsikringsløsningen til dit behov.
Udfyld formularen, så ringer vi til dig.
Hos Det Faglige Hus Forsikring passer vi godt på dine oplysninger. Se hvordan vi bruger dine oplysninger her
Værd at vide
Kan jeg tegne en ejerskifteforsikring hos Det Faglige Hus Forsikring?
En ejerskifteforsikring kan ikke tegnes hos Det Faglige Hus Forsikring, så husk at spørge din ejendomsmægler efter et tilbud på en ejerskifteforsikring. Med en ejerskifteforsikring kan du få hjælp til at få udbedret eventuelle skader, som du overså i første omgang.
Er garage og skur dækket af sommerhusforsikringen?
Sommerhusforsikringen dækker dit sommerhus inklusiv garage, udhuse m.m., hvis disse ikke overstiger 100 m2 og er nævnt i din police. Derudover gælder drivhuse (ekskl. glas), flagstænger, nedgravede svømmebassiner mv.
Hvordan skifter jeg mine forsikringer til Det Faglige Hus Forsikring?
Det er ret nemt at skifte forsikringsselskab, fordi vi klarer næsten det hele for dig. Der er 3 trin:
1) Vi gennemgår dine forsikringsbehov sammen.
2) Vi sender dig et forsikringstilbud, som du accepterer.
3) Vi opsiger dine gamle aftaler, og tilmelder dig betalingsservice, hvis du ønsker det.
Kan jeg få en samlerabat hos Det Faglige Hus Forsikring?
Vi giver 15% i rabat på dine samlede privatforsikringer, hvis du vælger at slå din indboforsikring sammen med 2 af følgende forsikringer:
Udlejer du dit sommerhus?
Det er vigtigt, at du passer ekstra godt på det. Tilvælg vores ”lejerskadedækning” for at være dækket ved både skade, hærværk og tyveri forvoldt af lejere.