Indboforsikring

Sammensæt din forsikring, så alle dine behov bliver dækket

Dit hjem er din base. Med en indboforsikring hos Det Faglige Hus Forsikring er dine ejendele altid sikret i tilfælde af f.eks. brand, vandskade eller indbrud. Ansvars- og retshjælpsforsikring samt ID-sikring og psykologisk krisehjælp er inkluderet. Det er med til at gøre din hverdag mere sikker.

Du kan tilvælge yderligere dækninger, f.eks. udvidet elektronikdækning, ekstra cykeldækning eller rejseforsikring. Du bestemmer, hvordan din forsikring og dækning skal skræddersyes til dig og din husstand.

Dækker indbo og ansvar

Sikrer dit indbo og dit ansvar, hvis uheldet sker.

Gælder hele husstanden

Dækker alle i husstanden og kan tilpasses efter ønsker og behov.

ID-sikring og Web Clean-up inkluderet

Hjælper til at forebygge og begrænse misbrug af din identitet.

"

Din forsikring skal skræddersyes, så den passer til dig. Tilvalgsmulighederne kan gøre det svært at vælge, men vi er her for at hjælpe dig.

"

Pia Golsche Knappe / Kundedirektør

Hvad indeholder Indboforsikringen?

Indbo

Dækker ved skader såsom brand, vand- og stormskader, tyveri, hærværk og færdselsuheld (inden for den anførte indbosum i din police).

Ansvar

Dækker dit erstatningsansvar, hvis du eller en i din husstand gør skade på andre personer, deres ejendele eller dyr.

Retshjælp

Dækker dine udgifter til retshjælp i forbindelse med visse private retssager efter bestemte gældende regler.

Elskade

Dækker skader i elektroniske apparater som f.eks. kortslutning i hårde hvidevarer, radio, tv, mobiltelefoner, computere, tablets m.m.

ID-sikring & Web Clean-up

Vores ID-sikring hjælper til at forebygge og bekæmpe identitetstyveri.
Med Web Clean-up får du forebyggende rådgivning og hjælp til at fjerne uønsket online-materiale.
 

Læs mere om ID-sikring og Web Clean-up.

Psykologisk krisehjælp

Psykologisk krisehjælp er en fast del af vores indboforsikring.

Vi er opmærksomme på, at du måske udover en økonomisk erstatning kan have behov for at tale med en psykolog, hvis du f.eks. har været ude for en ulykke; er vidne til et trafikuheld eller offer for indbrud. Derfor tilbyder vi gratis psykologisk krisehjælp, som gælder ved specifikke traumatiske oplevelser som trafikuheld, dødsfald m.m.

Tilvalg - hvis du vil være bedre dækket

Vis tilvalg

Fjern tilvalg

Ferierejsedækning og afbestillingsforsikring

En god ferie forudsætter, at du kan føle dig tryg. Om du drømmer om sol og strand eller sne og ski, så er det en god idé at have styr på rejseforsikringen. Med en indboforsikring hos Det Faglige Hus Forsikring har du mulighed for at tilvælge en rejseforsikring og afbestillingsforsikring.

 

  • Dækker hele din husstand ved rejser i EU samt Norge, Island, Storbritannien, Lichtenstein og Schweiz.
     
  • Hvis du rejser udenfor EU og de øvrige lande, skal din rejseforsikring udvides til at dække hele verden.
     
  • Rejseforsikringen gælder f.eks. ved sygdom, hjemtransport, erstatningsferie, forsinket ankomst, overfald m.m.
     
  • Vær opmærksom på, at hvis du har en eksisterende kronisk sygdom, eller hvis du bliver syg og eventuelt er i behandling inden din ferie, så kan der gælde særlige omstændigheder for din forsikringsdækning. Derfor anbefaler vi, at du får en medicinsk forhåndsvurdering inden afrejse. Læs mere.
     
  • Afbestillingsforsikringen sikrer dig i perioden inden din afrejse. Den dækker, hvis du bliver nødt til at aflyse din rejse f.eks. ved akut sygdom eller hvis du eller dine nærmeste er kommet til skade. Du er dækket for det beløb, som du ikke kan få returneret hos din rejsearrangør.

Udvidet elektronikdækning

Ved udvidet elektronikdækning dækker vi skader på elektriske apparater i apparatets første fire år ved pludselig skade og funktionsfejl. Det kan være ved reparation af mobiltelefon, computer, tablet, hårde hvidevarer, køkkenmaskiner og andre ting, som du ikke kan undvære i din hverdag.

Ekstra cykeldækning og cykelkaskodækning

Din cykel er dækket via din indboforsikring i tilfælde af tyveri (under forudsætning af at der er en forsikringsgodkendt lås på cyklen), tilkøbt udstyr og ved brand. Har du behov for særlige dækninger, kan du tilvælge:

 

  • Ekstra cykeldækning: Hvis standard cykeldækning på din indboforsikring ikke er tilstrækkelig, kan summen forhøjes med en ekstra cykeldækning.
     
  • Cykel kaskoforsikring: Forsikringen kan udvides med en kaskoskadedækning på cykler med en max værdi af 60.000 kr. (gælder ikke BMX og mountainbikes). 

Glas- og kummedækning

Hvis du som lejer har vedligeholdelsespligt og ansvaret for brud, afskalning, ridsning og lignende på glas, glaskeramiske kogeplader, toiletkummer og cisterner, håndvaske m.v., kan du udvide din indboforsikring med en glas- og kummedækning.

Pludselig skade

En pludselig skade er en skade, hvor årsag og virkning er øjeblikkelig og uventet. Årsag og virkning skal ske her og nu og ikke over et tidsrum. F.eks. hvis du falder på fortovet og taber dine briller, så de går i stykker. Ved sådan et tilfælde kan du få dine briller erstattet, hvis du har en ”pludselig skadedækning”.

El-hjælpemidler

Et tilvalg med el-hjælpemidler giver dig mulighed for at få medforsikret el-kørestol, el-scooter og andre el-drevne invalidekøretøjer.

Antennedækning

Hvis du som lejer ønsker at få dækket dine egne antenner og paraboler, kan du tilvælge en antennedækning.

Genstande uden forsikringssted

Denne tilvalgsdækning giver dig mulighed for at få dækket golfudstyr og rideudstyr, der fast findes uden for forsikringsstedet. F.eks. udstyr der opbevares i klubhus eller rideskole.

Windsurfer og småbåde

Windsurfere kan medforsikres, hvis værdien er maks. 37.300 kr. (2021-indeks). Småbåde har en standarddækning på 25.000 kr. (2021-indeks), som kan udvides med 34.000 kr.

Se også bådforsikring her

Gravsteddækning

Hvis du ønsker at få dækning for skader på gravminder, gravmæler og planter som følge af brand, tyveri og hærværk, skal du vælge en gravstedsdækning. Forsikringen dækker indtil 16.123 kr. (2021-indeks).

Løsøre eller ansvar, fritidslandbrug

  • Hvis du har et fritidslandbrug, kan du med en løsøre-dækning forsikre dit løsøre som f.eks. dyr, produktbeholdninger, maskiner og diverse redskaber.
     
  • Du kan også vælge en ansvarsforsikring, der omfatter dit erstatningsansvar som fritidslandmand under udøvelse af almindelig landbrugsproduktion (den ansvarsdækning, der er med i indboforsikringen, omfatter kun dit ansvar som privatperson).

Dækning og ansvar af mindre køretøjer

Du kan tilvælge en tillægsdækning i tilfælde af brand-, vand- og indbrudsskader – eller du kan tilvælge en ansvarsdækning – for disse køretøjer:
 

  • Havetraktor 15-30 HK
  • Motorcrosser – max 110 ccm
  • Golfcar
  • ATV-køretøj – max 250 ccm

Fugle i voliere

Du kan udvide din indboforsikring, så du også er dækket for fugle i voliere i tilfælde af brand-, vand- og tyveriskader.

Fakta og betingelser - hvis du vil vide endnu mere

Her kan du få styr på alle detaljer i indboforsikringen:
 

Er du eksisterende kunde fra før 1. februar 2021, kan du have en tidligere udgave af forsikringsbetingelserne, hvilket vil fremgå af din police. Disse kan du se her.

Vil du høre mere?

Udfyld formularen - vi kontakter dig med et uforpligtende tilbud.


Hos Det Faglige Hus Forsikring passer vi godt på dine oplysninger. Se hvordan vi bruger dine oplysninger her

Tak fordi du har kontaktet os. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Værd at vide

Hvordan ved jeg, hvor meget værdi mit indbo har (indbosum)?

  • Indbo er ”alle de ting, der falder ud af dit hus, hvis du vender det på hovedet”. Dvs. møbler, køkkenudstyr, tøj, inventar, computer, mobiltelefon, smykker, vin, haveredskaber, hobbyværktøj, havemøbler m.m.
     
  • Du beregner nemmest værdien ved at gennemgå huset ét rum ad gangen. Tjek værdien online, hvis du er i tvivl. Tag gerne billeder imens, så du husker det hele, hvis uheldet er ude en dag.

Hvordan skifter jeg mine forsikringer til Det Faglige Hus Forsikring?

Det er nemt og hurtigt klaret i 3 step:

1) Vi gennemgår dine forsikringsbehov sammen.
2) Du får et forsikringstilbud fra os, som du accepterer.
3) Vi opsiger dine gamle aftaler, og tilmelder dig betalingsservice, hvis du ønsker det.

Hvordan får jeg 15% i samlerabat?

Du får 15% i rabat på dine samlede privatforsikringer, når du kombinerer indboforsikringen med 2 af følgende forsikringer: